23/09-2024

Velkommen til FORD Ringkøbing

VELKOMMEN TIL FORD RINGKØBING v/ Bjarne Nielsen

Det er os en stor fornøjelse og præsentere FORD Ringkøbing som ny sponsor i Ringkøbing Håndbold. 

Hos FORD i Ringkøbing er du sikret service af høj kvalitet og et stort udvalg af FORD biler både til privat og erhverv. Så om det er en splinter ny personbil, en større varevogn eller en brugt bil, så tag turen forbi vores venner hos FORD / Bjarne Nielsen. De kan helt sikkert hjælpe dig videre i dit næste bilkøb. 

FORD vil stå for kvalitet og derfor skal kvaliteten sikres hos Ringkøbing Håndbold også. Salgschef Aksel Weiss udtaler om sponsoratet: "Vi er pavestolte sponsorer hos Ringkøbing Håndbold - Her går vi begge efter sejren, uanset om det er på banen eller på landevejen. Hos os handler det om at finde det rette gear, og vi hepper hele vejen på et stærkt hold og stærke biler. Sammen spiller vi bold - med hestekræfter!".

Lige netop derfor er FORD og Ringkøbing Håndbold et rigtig godt match. Vi deler samme ambitioner og ønsker at samarbejde skal give værdi for alle, også kunder som køber biler hos FORD. Derfor er en del af samarbejdet at alle lokale kunder, der køber bil hos FORD får billetter til Ringkøbing Håndbold. 

Aksel Weis er ny mand i spidsen for forretningen med stort fokus på at sælge biler til alle. "Hvis ikke vi har den bil du søger, er jeg helt sikker på, at vi kan skaffe den. Vi er en af Vestjyllands førende forhandlere inden for elbiler , og har Ringkøbings grønneste Græsplæne", fortæller Aksel. Aksel har altid "kaffe på kanden", så slå et smut fordi Skaadsmosevej i Ringkøbing og tag en snak. 

   

Velkommen til FORD Ringkøbing / Bjarne Nielsen

    

   

Forrige

Relaterede nyheder