20/04-2025

Træls start på kval-spillet med nederlag til Aalborg

Træls start på kval-spillet med 31-34 nederlag i Aalborg på hjemmebane

Øv det blev absolut ikke den start på kval-spillet vi havde ønsket og håbet. Vi var ikke gode nok da det skulle afgøres og slet ikke gode nok i første halvleg i dagens kamp mod Aalborg. Efter to tætte kampe i sæsonen, som begge var faldt ud til vores fordel, må vi efter dagens kamp sande, at Aalborg fik sin revanche. De spillede bedre end os og vandt 31-34. 

På en ellers stor påskedag havde 221 på tribunen alligevel fundet vej til hallen for at støtte pigerne i dagens vigtige opgør. Om det var vigtigheden eller det faktum at Ringkøbing Skjern Kommune var kampsponsor og gav gratis adgang, det ved vi ikke. Ikke desto mindre heppede de fremmødte ihærdigt på pigerne især i anden halvleg, hvor de kæmpede sig tilbage og på 24-24 med 15 minutter igen efter en sløj første halvleg, som gav os et pause resultat på13-18. 

5 mål skulle vi hente, og det tog lige præcis 15 min og vi havde en helt lige og spændende kamp, hvor så ud til først at blive afgjort helt til slut akkurat som de to foregående kampe. Men efter et godt kvarter i anden halvleg vandt Aalborg alligevel de næste 6 minutter med 6-2 og stilligen var 26-30 med knap 9 minutter tilbage. Vi indhentede dem og havde chancen for art komme på minus 1 med 1 minut igen, men desværre brændte vi på en velspillende keeper i Aalborg-målet. 

Med en scoringsprocent på kun lidt over 50 og samtidig 34 mål i mod os, så bliver det svært at finde håndboldkampe. Vi formåede ellers at holde os på 7 tekniske fejl set over hele kampen. Den store udfordring var blot at fejlene og de brændte chancer kom på afgørende tidspunkter og i korte intervaller. Det blev afgørende.

Aalborg spillede 7 mod 6 i nærmest hele kampen, hvilket vi aldrig helt fik straffet ordentlig. De spillede det godt og lavede få fejl når de stod overfor os i forsvaret. Overtalsspillet sad absolut heller ikke i skabet i dagens kamp, og derfor måtte vi se os slået med 31-34 i kval-spillets første hjemmekamp. 

Der er heldigvis allerede kamp på onsdag, hvor vi må tage revanche når vi på udebane spiller mod Bjerringbro. Kryds kalenderen af til sidste hjemmekamp søndag 04. maj kl. 15:00, der har vi brug for AL den støtte vi kan få. 

Nanna Hinnerfeldt blev kåret til kampens spiller for os med 7 scoringer på 8 forsøg, tilkæmpede straffe og en MEP på 5.39. Nanna er personlig sponsoreret af JKS

    

Øvrige målscorer:
- Cecilie 8/15
- Maria 5/6
- Caroline 1/1
- Frida 4/9
- Emilie 1/2
- Rikke 2/4
- Stine 1/3
- Sofie 1/2
- Nanna 7/8
- Emma 1/1
    

     

Forrige

Sidste nyt