03/06-2023

Talentfuld færøsk keeper skifter til Ringkøbing Håndbold

Talentfuld færøsk keeper skifter fra Ajax til Ringkøbing Håndbold

Til den kommende sæson skal vi byde velkommen til Rakul Wardum som efter sommerferien er at finde i Ringkøbing Håndbold. Hun bliver en del af et godt keeperteam, hvor alle supplerer hinanden godt med forskellige kompetencer. Ydermere er kombinationen af talent og erfaring i målet helt sikkert et godt match til truppen.

Den 20 årige talentfulde færøske landsholdsmålmand skifter fra Ajax København. Rakul flyttede allerede som 16-årig til Skanderborg og har trods sin unge alder allerede en del ligaerfaring igennem kampe for både Skanderborg og senest Ajax København.

Cheftræner Jesper Holmris ser frem til at se Rakul i Vestjylland efter sommerferien og glæder sig over, at vi nu har 2 keepere på plads til sæsonen. "Vi glæder os enormt meget til, at se Rakul udfolde og udvikle sit store talent i Ringkøbing Håndbold og blive en del af vores stærke keeper-team".

Også Rakul ser frem til samarbejde og fortæller følgende: "Jeg glæder mig helt vildt meget til at blive en del af fællesskabet i Ringkøbing Håndbold og møde alle på og omkring holdet. Klubben virker til, at være bygget op omkring et trygt og godt miljø, hvor der er mulighed for udvikling af unge spillere, hvilket jeg vægter højt. Jeg ser frem til at drage tilbage til det jyske igen".


Ønsk Rakul velkommen i klubben og tag godt i mod hende!

    

Forrige Næste

Relaterede nyheder