06/08-2023

Stadtwerk Cup 2023 i St. Gallen

Ringkøbing Håndbold deltager i Stadtwerk Cup i St. Gallen den 11.-13. august.

Taskerne skal endnu engang pakkes til en tur til Schweiz, hvor Ringkøbing Håndbold igen deltager i Stadtwerk Cup i St. Gallen. Sidste år blev det til et smalt étmåls nederlag til franske JDA Dijon Handball i finalen.

 

Deltagerne i turneringen er udover Ringkøbing Håndbold tre Europa ligahold, så der bliver ganske god modstand i turneringen.

Første kamp spilles fredag den 11. august mod de kroatiske mestre fra RK Lokomotiva Zagreb kl. 20.00.

Lørdag den 12. august kl. 17.00 gælder det de lokale værter fra LC Brühl og turneringen slutter søndag kl. 14.00 mod JDA Dijon Handall, som endte nr. fem i den franske liga.

Jesper Holmris glæder sig til at vende tilbage til St. Gallen, hvor vi havde en god turnering sidste år før opstarten i den danske liga.

”Vi har mange træningskampe i denne opstart, da vi er ved at indspille en del nye spillere, og Stadwerk Cup giver gode kampe mod udenlandske modstandere med høj kvalitet, og som ovenikøbet alle har erfaring med at spille Europa Cup. Vi glæder os til at vende tilbage og se om vi kan lave en lige så flot turnering som sidste år”, siger Jesper Holmris

Holdet tager afsted efter en træningskamp mod Dortmund i Skærbækcentret mandag den 7. august. Kampen spilles kl. 19.00

 

Pre-season sponsor er House of Finn Juhl

Forrige Næste

Relaterede nyheder