RAH Fiber og Go Energi både i - og på - ryggen
Det er med stor glæde, at vi nu har fået dobbelt op på Go Energi og medvind i ryggen sammen med RAH-Fiber. Go Energi har vi haft i ryggen i lang tid, hvor deres logo har siddet smukt bagpå vores spillertrøjer. Vi ved godt, at RAH Fiber også har været med i lang tid og altid har været med os bagved i kulisserne, men som noget helt nyt, er RAH Fiber nu også synligt med os bagpå ryggen. RAH Fiber har nemlig sat sig i toppen af spillertøjet HVER gang vi spiller kamp, hvilket betyder, at de nu ikke "bare" er på toppen bagved i kulisserne, men også tøjet.
Det er en utrolig stærk ryg at have med sig til hver kamp, og vi er pave stolte over, at RAH Fiber vil være med både på og udenfor banen. RAH-Fiber gør en kæmpe forskel i klubben og giver stor værdi, som er med til at gøre tingene muligt i vores lille klub.
Formand Lars Buhl var derfor naturligvis rigtig glad, efter telefonopkaldet fra adm. direktør, Jacob Møller: "RAH har været med i mange år i Ringkøbing Håndbold og de har altid stor interesse i, hvad der sker lokalt og dermed også hvad de kan gøre for at vi spiller hinanden gode. Det er mange lokale kræfter der bidrager til, at vi kan bevare vores ligaplads i Ringkøbing. Der er RAH en af de store samarbejdspartnere, og vi bærer med stolthed deres logo rundt i danske håndbold arenaer".
RAH Fiber er en vigtig spiller i branchen, og nu en endnu vigtigere spiller hos os også. Det nye logo klæder trøjen og spiller rigtig godt sammen med Go Energi logoet nederst. De har vores ryg, i flere betydninger. Direktør Michelle Brandstrup Bittner fortalte følgende da nyheden blev videregivet: "Det er bare mega fedt. At RAH nu endnu engang viser os tillid og tro på tingene, det betyder bare alverden og man får virkelig lyst til at løbe endnu stærkere bag kulissen, så man kan vise dem, at vi står sammen og har samme mål og ambitioner. Vi skal vise dem, at de kan stole på os, ligeså meget som vi føler den anden vej".
RAH Fiber er sat i verden for at koble Vestjylland på internettets motorvej. De udruller fiberbredbånd til alle husstande i området - der hvor det giver forretningsmæssig mening. Det er det lokale andelsselskab RAH, der sammen med Norlys og Thy-Mors Energi ejer RAH Fiberbredbånd. Det er to gode samarbejdspartnere, der har vist, at de er dygtige til at rulle fiber ud. I vores samarbejde er RAH Fiber også dygtige. Vi kan lære meget af dem, men det gør os også utrolig glade, når de vælger, at være en del af Ringkøbing Håndbold. Det må om ikke andet betyde, at det giver mening - også for dem.
Adm. direktør, Jacob Møller fortæller: "RAH har vores rødder i Vestjylland – og det er her, vi har vores primære virke. Det er her vores andelshavere og kunder bor, og hvor de fleste af vores medarbejdere og deres familier bor. Så selvfølgelig vil vi bakke op! Vi mærker jo også en positiv søgning mod RAH Fiber og den betydning en stabil fiberforbindelse har for alle moderne mennesker, hvor det ’at være på’ er en selvfølgelighed uanset om det er arbejdsmail, de Sociale Medier eller streaming af TV, film og andet indhold." Så med både RAH Fiber og Go’energi i – og på - ryggen, ønsker vi at bidrage positivt".
Hvis vi bare kan blive halvt så hurtige og stabile til at levere som RAH Fiber er, så skal det hele nok gå. Nu er vejen i hvert fald banet for mere medvind, lynhurtig levering og Go Energi fremadrettet.
RAH Fiber er til at regne med, TAK for opbakningen og det gode samarbejde! Og skynd Jer så, at få bestilt det Fiberbredbånd hos RAH. Det mangler bare :-)