21/06-2022

Ny direktør 1. august

Ringkøbing Håndbolds bestyrelse har valgt Michelle Brandstrup, der i samarbejde med bestyrelsen, skal drive klubben videre og Michelle overtager direktørposten fra Charlotte Christensen 1. August.

Michelle Brandstrup kom til klubben i 2014 og hun har spillet 184 kampe. Hun er kendt af mange af vores partnere, fans og ikke mindst de frivillige. Hun kender klubben og vores værdier, hun har boet i byen i mange år. "Michelles menneskelige egenskaber, hendes faglige uddanelse som mediegrafiker og hendes erfaringer med at være på et hold, vil helt klart komme klubben tilgode, så vi var ikke i tvivl om at det skal være Michelle der skal gå forrest." siger klubbens formand Lars Buhl

                                     

Michelle Brandstrup siger om sin nye rolle i Ringkøbing Håndbold "Jeg glæder mig helt vildt til nye og anderledes udfordringer end jeg førhen har været vant til i klubben. Efter 8 år med fokus på det sportslige på banen, bliver det utrolig spændende at være med bag kulisserne. Da Buhl ringede mig op og fortalte om situationen, kriblede det i fingrene. Mit håndboldhjerte er i Ringkøbing, og jeg kender klubben rigtig godt, så jeg var ikke i tvivl om, at det var en mulighed jeg ikke måtte sige nej til.
Der er masser jeg skal lære, og arbejdsopgaver der er nye, men jeg håber jeg efter mine år på banen og viden om klubben, fortsat kan være med til at løfte klubben i den rigtige retning.
Jeg kender rigtig mange af jer, der også arbejder benhårdt for Ringkøbing og har støttet os gennem længere tid og jeg glæder mig vanvittig meget til at møde jer i min nye rolle og samarbejde med jer. Der er brug for al den synergi som samspillet mellem klubben og sponsorer kan udløse, så vi sammen kan forstærke hinanden. Det skal skabe værdi at være en del af Ringkøbing Håndbold, så kombinationen og samarbejdet bliver mere værd. Og den effekt håber jeg, vi kan skabe sammen. 
Jeg er vild med, at jeg ikke skal give helt slip på de gode piger på holdet, men stadig kan være “en del af holdet”.  Og jeg glæder mig til at møde alle omkring klubben. Vi ses på den anden side, jeg er akkurat den samme Michelle som I kender på banen, blot I en anden rolle, og jeg håber fortsat alle vil være lige præcis, som de altid har været overfor mig. Ærlige, ambitiøse stolte vestjyder. Jeg glæder mig!

Michelle Brandstrup 2127 6616

Forrige Næste

Relaterede nyheder