Nanna Hinnerfeldt er udtaget til landsholdet
Så blev det endelig - har man næsten lyst til at sige - Nannas tur til at blive udtaget til landsholdet. Nanna er i dag officielt indkaldt til landsholdssamling til Marts, hvor de drager til Golden League i Holland.
Vi har længe vidst, at potentialet var stort, og det seneste år har Nannas udvikling virkelig taget fart. Efter en knaldhamrende god sæson sidste år, kåring til Ligaen bedste stregspiller og en udvikling i stor fremgang, var der bestemt ingen tvivl om, at landstræneren måtte holde et vågent øje med Nanna. Det har han også gjort, men Nanna blev desværre skadet i efteråret og udtagelsen har derfor måtte vente på sig. Nanna har arbejdet stenhårdt for at ramme hendes tidligere niveau både håndboldmæssigt og fysisk. Nu er Nanna for alvor tilbage, hvor vi allerede har set hendes styrker og betydning for holdet her i 2025. Det er ikke gået ubemærket hen og - helt fortjent - er Nanna nu udtaget til Golden League i holland, hvor de drager til fra d. 3. til 9. marts.
ENDELIG har vi fået endnu en landsholdsspiller i Ringkøbing håndbold
Og det er vi pave stolte af. Vi har opblomstret mange gode stregsspillere i Ringkøbing Håndbold, som både har fået debut på landsholdet eller været rigtig tæt på. Nu kan Nanna skrive sig ind i denne fornemme historie i klubben. Udtagelsen kommer efter sindsyg god disciplin, hårdt arbejde, kæmpe dedikation både på og uden for banen, ærgerrighed samt masser af tillid og ansvar.
Spørger du Nanna selv, er der ingen tvivl om, at Jesper Holmris har en stor ære i hendes udvikling og udtagelse. Det samarbejde har været helt på toppen. Nanna udtaler selv: "Jeg er selvfølgelig mega stolt og meget glad. Det er en lille pigedrøm, som går i opfyldelse og jeg glæder mig helt vildt. Derudover synes jeg også, jeg skylder en kæmpe TAK til Jesper Holmris for at have troet så meget på mig og hjulpet mig hertil. Jeg håber og forventer det bliver den fedeste oplevelse og alle de hårde timer i træningslokalet værd".
Cheftræneren synes i den grad også, at Nanna er klar til landsholdet og udtaler "Nanna har i den grad gjort sig fortjent til denne landsholdsudtagelse, og vi er mega stolte af hende. Hun kommer helt sikkert til at sætte et godt aftryk på det landshold med tiden. Vi tror på hende og ønsker hende alt mulig held og lykke".
De rigtige gode spillere er svære at holde på i sådan en lille klub som Ringkøbing, så det er dejligt, at der fortsat venter en masse kampe med Nanna på holdkortet inden hun bytter Vestjylland ud med store København og Nykøbing Falster. Men historien om Nanna er guld værd for klubben. Nanna spiller sin 7. sæson i klubben, og den historie hun har skrevet siden hun kom, ryger lige ind i Ringkøbing mentaliteten, og det vi synes, vi er mega gode til. At udvikle, og give tilliden til morgendagens talenter, hvor de får lov at blomstre og se, hvad det kan blive til. Denne gang endte det med en landsholdsudtagelse. Det er rigtig STÆRKT.
7 sæsoner vidner også om, at vi kan fastholde spillere i det gode miljø, og vores set-up indtil de for alvor er klar til at bide skeer med de helt store. 7 års tålmodighed, op og nedture samt hårdt arbejde har også gjort Nanna både fysisk og mental klar til udfordringen.
Vi ønsker KÆMPE tillykke til Nanna og glæder os til ay følge hendes debut i fjernsynet til Marts.
Nanna er personlig sponsoreret af JKS