09/11-2024

Én god halvleg var ikke nok mod Viborg

Én god halvleg var ikke nok mod Viborg

Selvom vi spillede en super fin første halvleg og gik til pause med en føring på 16-15, så var det desværre Viborg der kom bedst ud fra pausen og vandt kampen i anden halvleg til et slut resultat på 24-30. Præcis samme cifre som i sidste weekend. 

Vi banede ellers vejen, hvor vi i en første halvleg lavede rigtig mange gode ting. Vi skulle lige indstille forsvaret, hvilket vi brugte et par minutter på, men derefter stod vi ganske glimrende i forsvaret, og havde godt styr på deres bagspillere. En passende højre, godt flow og god boldomgang i angrebet skabte mange gode muligheder. Rakul reddede straffe og Stephanie stod med knap 40 procent i målet i første halvleg. Vi havde problemer i Viborgs ankomstfase, hvor de scorede 7 ud af de 15 mål på kontra, men vi havde momentum til pausen. 

Momentum vendte desværre fuldstændig i anden halvleg, hvor Viborg lige var det bedre i spillets facetter. Vi fik ikke tacklet ordentlig og angrebsspillet gik i stå. Efter et lille kvarter bragte Viborg sig foran med 4 efter 10 minutter med nogle personlige fejl og alt for mange afbrændere. De mål hentede vi aldrig, og Viborg-keeperen blev ved med at redde bolde, og blev også kåret som kampens spiller, da slutfløjtet lød. Hos os blev Maria kåret til kampens spiller men også Rikke spillede rigtig godt på venstrefløj med 5 mål og en bolderobring. 

Dermed blev en ellers god stime mod Viborg brudt, hvor vi ellers de sidste 3 gange har trukket os sejrsrigt ud af kampene. Efter nederlaget i søndags, så rykkede vi tættere sammen i bussen idag, men ikke tæt nok og der mangler fortsat lidt kampform og timing blandt spillerne efter alle er tilbage. Udtrykket, energien og flowet var meget bedre i dag, og det skal vi tage med videre til kampen på onsdag, når vi spiller sidste hjemmekamp inden jul. Vi håber vi ses :-).

 

Målscorer: 
- Cecilie 6
- Maria 4 
- Caroline 1
- Frida 1
- Jane 1
- Rikke 5
- Stine 2
- Sofie 3
- Nanna 1

   

Forrige Næste

Relaterede nyheder