16/10-2024

LM Transport ny Player Partner

Karoline Fahlberg’s nye sponsor – LM Transport! ????????

Hvis nogen kender til succes, så er det Karoline Fahlberg’s nye sponsor. LM Transport har gennemgået en markant udvikling siden starten i 1978, hvor Leif Møller satsede på egen vognmandsforretning og planlægningen foregik ved køkkenbordet i den private villa.

I dag står der et stærkt team bag forretningen. Antallet af ansatte er vokset betragteligt, og virksomheden, med hovedsæde i Ans, sender hver dag 115 biler ud på vejene i det meste af Danmark og det øvrige Europa. ????????

Medejer Maria Møller fra LM Transport udtaler:
"Vi har jo fulgt Karoline i en række år, og Karolines skifte til Ringkøbing passer perfekt med, at vi selv har opkøbt en virksomhed i Spjald. Vi ønsker at støtte lokalt, så det giver virkelig god mening, at vi nu bliver hendes sponsor i Ringkøbing."

Karoline spillede før opstarten i Ringkøbing i 1. division i Søndermarken, hvor hun ikke sendte biler ud på vejene, men i stedet sendte hun knap 100 bolde i mål for holdet. Så både LM Transport og Karoline kender til, at hårdt arbejde kan føre til succes – og vi ser gerne, at der kommer 100 mål mere fra Karoline i Ringkøbing! ????⚽️????

 

Vi ser frem til et godt og forhåbentlig langt partnerskab med Karoline, LM Transport og Ringkøbing Håndbold

    

Forrige Næste

Relaterede nyheder