Den stærke bagspiller Leonora Demaj skifter tilværelsen ud med et ophold hos Ringkøbing Håndbold på en to årig aftale. Leonora Demaj, som er dansk med kosovosk pas, er holdkammerat med Marigona Hajdari og Arlinda Hajdari
på Kosovos landshold. Nu bliver de også holdkammerater i Ringkøbing. Leonora har en fortid i Nykøbing FH og SønderjyskE og en kort tid i Vendsyssel med genoptræning af en korsbåndskade, som hun pådrog sig i en kamp for Sønderjyske d. 8 Marts 2020.
Cheftræner Jesper Holmris udtaler om aftalen. siger ” Leonora har i flere sæsoner været en af de helt store profiler og mest scorende spillere i 1.division for SønderjyskE. Leonora er en meget alsidig spiller, som med sin fart og gode kompetencer på både skud og gennembrud, vil passe rigtig godt ind i vores spil.
En alvorlig korsbåndsskade, har desværre holdt Leonora ude i det sidste år, men vores gode fysioterapeut Michael Rømer har rost hende for den genoptræning der er lavet og hun kommer stærkt tilbage. Vi glæder os
til at se hende i Ringkøbing-trøjen med nr 77 "
Der er stor glæde og stolthed ved Leonora som siger " jeg er først og fremmest vildt glad for at muligheden for at være på et ligahold igen. Jeg har haft nogle gode snakke med Jesper Holmris og jeg er sikker på at Ringkøbing er et rigtig godt match til mig og mine ambitioner. Jeg glæder mig utroligt meget til at møde ind til sommer og komme igang med håndbold igen. Derudover ser jeg frem til at møde alle pigerne på holdet og selvfølgelig alle sponsorer, fans og de mange frivillige hjælpere i klubben."