Vores lokale klubikon Jane Mejlvang tager sin 7. sæson i klubben, da hun har sat sin underskrift på en aftale for sæsonen 24/25.
Jesper Holmris er selvfølgelig begejstret for at Jane Mejlvang vil fortsætte. ”Jane er stadig i en god udvikling, der er opadgående og er en spiller med rigtig mange kompetencer. Hun er en spiller, der kan spille mange pladser og det er klart, at med hendes mange sæsoner i kvindeligaen og over 150 kampe i Ringkøbingtrøjen, så er hun også en erfaren spiller. Hun er en vigtig person for holdet og samtidigt er det vigtige kompetencer at have på plads i forhold til at vi drømmer om at være et slutspilshold i Kvindeligaen.”
Arkivfoto Søren Palmelund
Jane siger om forlængelsen “Jeg er meget glad for at forlænge min kontrakt med Ringkøbing Håndbold. Jeg synes, at niveauet og ambitionerne i klubben har løftet sig over de seneste sæsoner, og det vil jeg gerne fortsætte med at være en del af. Desuden har jeg nogle dejlige holdkammerater og dygtige trænere, og jeg nyder den opbakning der er omkring holdet. Alt sammen bidrager til, at det er i Ringkøbing Håndbold, jeg føler mig hjemme”.
Personlig sponsor: Skousen Ringkøbing
Kontaktperson:
Lars Buhl
Bestyrelsesformand, Ringkøbing Håndbold A/S
Tlf. 2089 4464
Mail lars@ringkobinghaandbold.dk