JANE MEJLVANG FORLÆNGER SIN KONTRAKT
Den nyhed har vi virkelig glædet os til, at dele med Jer. Jane Mejlvang har valgt at fortsætte i Ringkøbing Håndbold og det er vi utrolig glade og stolte over.
I gårsdagens kamp fejrede hun desværre ikke forlængelse med en sejr over Nykøbing, men hun gjorde sit og satte en tyk streg under, at hun er en stor gevinst for os. 11 mål på 14 skud, 5 assists, en MEP på 6,55 og en velfortjent hæder som kampens spiller.
Jane har efterhånden spillet rigtig mange kampe i den lyserøde og senere den bordeaux trøje, og nu har hun altså sat sin underskrift på endnu et år med nummer 15 på ryggen i Vestjylland.
Jane er en helt igennem lokal pige, som er opvokset i Skjern og derfor betyder det ekstra meget, at have Jane på holdet. Udover at hun er lokal, så er hun også en rigtig vigtig spiller for Ringkøbing-holdet. Hun er en af de rutinerede, hvis ikke den mest rutineret spiller, som har været med til de mange både op- og nedture i klubben.
Hun har indtil videre spillet en forrygende sæson, hvor hun er at finde på mange af ligaens top-lister. Hun er sikkerheden selv på straffe og trækker et stort læs i de fleste kampe.
Vi glæder os derfor over, at vi har landet en forlængelse med Jane. Vi skal bygge på, rykke os som hold og skabe bedre resultater. En målsætning som passer Jane rigtig godt, og en plan hun bliver en stor del af.
Jane er personlig sponsoreret af Skousen Ringkøbing.