30/11-2021

Holmris evaluerer

Evaluering af første halvdel af sæsonen 2021/22

Man synes ikke, at det er lang tid siden, at vi kunne fejre oprykning til landets bedste række, men tiden flyver afsted og første halvdel af liga-sæsonen er allerede færdigspillet.

                           

Vores tilbagevenden til den danske liga har været lige så hård, udfordrende og vanskelig som forventet. Men med tre sejre mod henholdsvis Holstebro, Skanderborg og København er vi pointmæssigtganske tilfredse med udbyttet af de første 13 kampe. Vores nuværende placering med 6 point ned til Holstebro på sidstepladsen og få point op til 9. pladsen har i hvert fald givet os et rigtig godt afsæt og blod på tanden i forhold til anden halvdel af turneringen

Vi har som forventet måtte sande, at der er enormt langt op til destore klubber i top 4, som er i en liga for sig selv. Men de første 13 spillerunder har også lært os, at vi med en toppræstation harmulighed for at tage point mod de resterende hold. Og vi HAR leveret mange super gode præstationer og til tider spillet rigtig flot håndbold.

Overordnet set er vi ganske tilfredse med første halvdel af turneringen, men må også erkende, at vi desværre spillede under niveaui vores sidste 4 kampe. Både fysisk og mentalt virkede vi trætte og “vinterpausen” kom derfor meget belejligt. Nu er det tid til at lade batterierne op igen og få trænet rigtig godt frem mod vores næste kamp på udebane mod Randers den 2. Januar.

Der er ingen tvivl om, at det bliver en hård kamp om overlevelse i bunden af rækken og vi er klar over, at det formentlig vil kræveminimum 10 point for at undgå direkte nedrykning. Eksperterne har før sæsonen dømt os til nedrykning og historikken er os heller ikke venligt stemt. Det hører nemlig til sjældenhederne at oprykkerne ikke ender på tabellens sidsteplads og må tage turen tilbage ned i 1. Division igen. Men vi vil gøre ALT for at sikre os endnu en sæson i Bambusa-kvindeligaen og vi glæder os helt vildt til kampene i 2022.

Forrige Næste

Relaterede nyheder