Fortsat 0 point på kontoen efter skuffende nederlag mod Bjerringbro i søndagens kamp.
Der var ellers gode rammer for en DEJLIG dag i Green Sports Arena. Foyeren var fyldt med glade børn til vores store børnedag, hvor der blev tegnet på livet løs, spist popcorn, løst diverse opgaver og leget med alverdens redskaber sammen med VestjyskBANK og Maskotten William. Vi havde sæsonrekord i både VIP-Loungen og på tilskuerepladserne, hvor hele 447 havde fundet plads. Ikke nok med det, så fejrede Jane Mejlvang også sit 175 kamps jubilæum til dagens kamp. Men det var ikke nok, søndagen endte med et skuffende nederlag til Bjerringbro.
Pigerne skulle lige i gang, vi kom hurtigt bagud med 1-4 efter bare små 4 minutter. Det lod pigerne sig ikke slå ud af og wupti, så var stillingen pludselig 8-5 til Ringkøbing blot 9 minutter senere. Resten af halvlegen fulgtes holdene ad og derfor var det også helt lige efter de første 30 min. 13-13. Alligevel gik vi til pause med følelsen af, at Bjerringbro havde lidt mere momentum end os. De kom ikke med noget vi ikke vidste, men deres spil flød mere og var mindre hakkende end vores. Line Gyldenløve drev gæk med vores forsvar og Bjerringbros fløje var trafsikre.
Anden halvleg igang og efter 38 minutter var stillingen 17-17 trods dårlig spil af os, så hang vi på. Vi haltede lidt efter men Bjerringbro kunne ikke slå hul. Med et kvarter igen var de blot foran med 1 enkelt mål. Herefter kollapsede vi fuldstændig og de næste 10 minutter blev et mareridt, med brændte chancer, fejl og skud decideret forbi mål. Bjerringbro øgede i den periode på 10 minutter føringen til 27-22 og så var kampen afgjort og de sidste 5 minutter skulle bare overståes.
Da fløjten lød efter 60 min stod der 24-30 på tavlen og Bjerringbro kunne juble fordi de havde fået de første 2 point på kontoen og Ringkøbing pigerne var utrolig skuffet. 3 brændte straffe, en redningsprocent på kun 14 og en scoringsprocent på knap 55, er nogle af årsagerne til nederlaget i dagens kamp. Generelt dårligt, usammenhængende og ikke flydende angrebsspil samt manglende tacklinger i forsvaret gjorde nederlaget rigtig rigtig surt på denne søndag.
Vi havde endelig alle spillere tilbage fra skader, men det var dog tydeligt at se, at opstillingerne ikke havde spillet sammen et godt stykke tid, og der manglede timing i løbene.
En rigtig øv søndag når vi kigger på det sportslige. Skal man prøve at finde noget positiv, så skulle det da lige være, at vi i sidste sæson også tabte den første kamp til Bjerringbro. Her endte vi alligevel med et flot resultat på en hel sæson. Sæsonen er heldigvis rigtig lang endnu, og vi har kun spillet 6 ud af 26 kampe i grundspillet, så der er masser af kampe at komme tilbage på sporet i.
Det er ikke altid en mental let kamp, men vi mangler fortsat 2 kampe inden julepausen, hvor vi om ikke andet skal forsøge at drille både Viborg HK og Silkeborg Voel.
Jane Mejlvang fejrede 175 kampe i bordeaux, og hun blev hyldet lige præcis som hun fortjener det, og fik overrakt blomster af sin personlige sponsor Baettr. Jane krydrede det også med en kåring som kampens bedste spiller og fik dermed ikke kun blomster men også spillergave sponsoreret af Wunderwear by Mariane.
Vores hovedsponsor fra VestjyskBANK var Matchpartner til dagens kamp, som var en stor succes med gratis kaffe, popcorn, is og børneaktiviteter inden kampen.
Målscorer:
- Cecilie 3
- Maria 2
- Caroline 1
- Jane 9
- Emilie 1
- Rikke 2
- Stine 2
- Sofie 2
- Nanna 1
- Emma 1