Ærgerligt nederlag i Sønderjylland efter en god første halvleg
Øv bøv, vi fik desværre ikke point med hjem fra Sønderjylland i eftermiddagens kamp. Vi spillede ellers en fin første halvleg, hvor vi gik til pause med en føring på 16-14. Gennem det meste af første halvleg havde vi okay styr på profilerne fra SønderjyskÉ, men den tidligere Ringkøbing spiller Melissa Petrén, som havde et kort ophold i klubben, gjorde ondt på os. 11 mål og 7 assists leverede hun. Trods det og et hav af tekniske fejl, havde vi oprigtigt en god chance for at vinde, langt hen i kampen, hvor stillingen var helt lige med blot 10 minutter igen. Vi kunne dog have ønsket os en føring, som bestemt var en mulighed, men chancerne blev desværre ikke grebet, der blev lavet mange fejl og der blev brændt kæmpe store chancer samtidig med, at vi manglede redninger i mål. Redninger som SønderjyskÉ fik en del af efter de satte Stine Broløs på banen.
På mange parametre var vi ellers ret lige med Sønderjyderne, men de tekniske fejl blev dyre, hvor vi lavede hele 14 i mod SønderjyskÉ som kun lavede 6 i hele kampen.
Stine Kristensen spillede endnu en stor kamp, da hun først lige kom igang efter en lidt sløj start. 5 mål på 6 forsøg, gode mand-mand-dueller og fart samt assists og en MEP på 4.71. Jane spillede også en fin kamp sammen med vores højre fløje som scorede på alle deres afslutninger. Der var comeback til Rikke Jochumsen på venstre fløj, hvilket var utrolig dejligt, at se hende på banen igen.
Alt i alt en kamp med for få der spillede op til niveau, og så er det svært at vinde i SønderjyskÉ. Mindst 10 oplagte chancer brændt, en dårlig scoringsprocent og 14 tekniske fejl, det er ikke godt, lyder det fra cheftræneren. Han ærger sig ekstra meget fordi der, trods det, var gode muligheder langt hen i kampen, hvor Ringkøbing faktisk selv kunne afgøre det til deres fordel.
Nu venter der allerede en ny kamp på onsdag på hjemmebane mod topholdet Ikast. Måske vi ses i hallen?
Målscorer:
- Maria 1
- Caroline 1
- Jane 8
- Emilie 3
- Stine 5
- Sofie 1
- Nanna 6
- Emma