33-25 stod der på tavlen da slutfløjtet lød i SPAR NORD BOXEN
Vi kunne desværre ikke levere overraskelsen på Falster her til aften, hvor pigerne tabte med cifrene 33-25 efter at være rigtig godt med i kampen efter 8 minutter af anden halvleg, hvor stillingen var næsten helt lige 17-16. NFH fik lavet et lille hul til stillingen 20-17 efter knap 40 minutters spil. Derefter fulgte der en periode med mange fejl og afbrændere, hvor NFH udbyggede sin føring og vi tabte en periode på 8 minutter med 6-1. Så hed det pludselig 26-18 og den føring holdte hjemmeholdet helt til slut.
Der manglede generelt hårdhed og fysik i duellerne i begge ender af banen, og så var de tekniske fejl og afbrændere alt for mange i sådan en kamp. Nanna Hinnerfeldt blev af Nykøbing kåret til kampens spiller men i følge Cheftræner Jesper Holmris var det Frida Høgaard som var vores bedste spiller med 5 mål på 5 forsøg.
Med 14 tekniske fejl og en scoringsprocent på bare 55, så er det svært at vinde håndboldkampe, især på Falster.
Jane var sikkerheden selv igen på straffe med 4 på 4.
Nu ser vi frem til den særdeles vigtige hjemmekamp på onsdag mod Horsens kl. 19:00
Målscorer:
- Maria 3
- Frida 5
- Jane 5
- Emilie 4
- Stine 3
- Sofie 1
- Nanna 3
- Karoline 1