Sekundær navigation

Næste hjemmekamp
VS
Søndag d. 12. september kl.14.00 Ringkøbing Håndbold - Skive fH
Højmark Rejser - Østrigseksperterne

Erhvervspartnere

nyheder

Stærk moral hos Ringkøbing Håndbold

Ringkøbing Håndbold måtte tirsdag indkassere endnu et nederlag i kvalifikationsspillet til GuldBageren Ligaen, da det hjemme i ROFI-Centret blev 24-30 mod SK Aarhus, der med sejren næsten er sikre på en plads i ligaen for næste sæson.

Trods nederlaget leverede Ringkøbing en rigtig opløftende præstation. For trods modvind i starten af kampen viste holdet en meget stærk moral.

Holdet kom hurtigt bagud 1-5, og afstanden blev udbygget til 3-9 og 4-10. Det skyldes primært store problemer med at passere Karin Mortensen i århusianernes mål. 

Ved pausen var stillingen 12-16. I slutningen af 1. halvleg blev Ringkøbing ramt at uheld, da Katrine Thomsen bogstaveligt talt blev skudt i sænk med en bold i maveregionen. Det holdt hende ud resten af kampen. Da der i forvejen var afbud fra Tina Piil Torabi for at skåne en skulderskade, så var der udsigt til en 2. halvleg med blot to markspillere som udskiftere sammen med reservemålvogter Brita Plambeck. 

Men Ringkøbing viste rigtig flot fighterånd i 2. halvleg, hvor tingene virkelig fungerede. Derfor kom holdet helt i hælene på det etablerede ligahold fra Aarhus ved stillingen 20-21 efter 16 minutters spil.
Så fulgte desværre fem scoringer i træk til SK Aarhus.

- Så var vi løbet tør for kræfter. Men jeg kan kun rose pigerne for deres indsats. De blev bare ved med at kæmpe, selv om vi kun havde to udskiftere i 2. halvleg. Vi stod godt i forsvaret, og i offensiven løb vi direkte mod målet. Betina Kjær satte spillet godt op, og så har vi to gode venstre backs i Iselin Klev og Audur, som bare er rigtig gode, når de kører mod mål. Hvis bare de gjorde det hele tiden, siger Thomas Hørlyk.

Han nød også at se, hvordan holdet viste viljen i returløbene. Her strålede særligt Miriam Juul med en håndfuld vellykkede aktioner i omstillingsspillet. 

Tirsdagens kamp viste, at selv om scoren for de første fire kampe i kvalifikationsspillet er nul point, så er løbet ikke kørt endnu.

- Det er kun en uge siden, vi spillede mod SK Aarhus sidst. Og jeg kan virkelig se ting, hvor vi har udviklet os. Det lover rigtig godt. Vi spillede med en meget smal trup, men der blev virkelig fightet igennem, så jeg kan kun være tilfreds med deres præstation, siger Thomas Hørlyk, der satser på at både Katrine Thomsen og Tina Piil Torabi er klar til kamp igen på lørdag, hvor turen går til Holstebro.

 

Ringkøbing Håndbold - SK Aarhus 24-30 (12-16). Audur Jónsdóttir 6, Iselin Klev 6, Katrine Thomsen 3, Henriette Holm 3, Liza Olsen 2, Miriam Juul 2, Betina Kjær 2




   Se alle nyheder       Kommentarer(1)


Kommentarer:

mads
'Er STOLT af at være Ringkøbing fan efter den fight i viste piger, vi ses på Lørdag i Holstebro. Vh Mads'




Navn*

Kommentar*


RH Partner

Guld sponsor

Sølv sponsor