GuldBageren Ligaen er en helt anden verden end 1. division. Og kvalifikationsspillet er grænselandet, hvor forskellen er knap så stor, men alligevel kan virke enorm.
Ringkøbing Håndbold mærkede onsdag aften forskellen i mødet mod SK Aarhus, der vandt 38-27 efter pausestillingen 20-13.
Som cifrene fortæller så tydeligt, så var problemerne primært i forsvaret. Sara Nirvander stod egentlig en ganske fin kamp i målet, men betingelserne var rigtig svære, for SK Aarhus blev ikke udfordret tilstrækkeligt.
- Der blev ikke spillet nok med muskler i forsvaret. Vi var for langsomme og kiggede håndbold. SK Aarhus er et rigtig godt angrebshold. De holder bolden i gang, til der er en åbning i forsvaret, og så slår de til. Det formåede vi ikke at bremse, siger Thomas Hørlyk.
Den store mængde århusianske mål kom primært som et afkast af et hurtigt spil. En disciplin, som Thomas Hørlyk vurderer, er blandt ligaens bedste.
Mens der ikke var den store tilfredshed med defensiven, så var der anderledes snert over angrebsspillet.
Her var der særligt i bagkæden taget meget læring med efter søndagens møde med Team Tvis Holstebro, og der var meget mere skarphed i detaljerne.
- Vi var meget mere klar på det i angrebet. Der blev sat noget godt spil op, og vi gik ind i duellerne, så det begyndte at ligne noget, siger Thomas Hørlyk.
Nu handler det så om at tage erfaringerne fra de to første kampe med til lørdagens møde med Sønderjyske. Og det bliver virkelig en vigtig kamp i forhold til den tredjeplads, der giver altafgørende kvalkampe om en ligaplads.
- Jeg tror, spillerne havde regnet med, at de var tættere på Tvis og SK Aarhus, end det viste sig, at vi var. Men jeg ved vi er tættere på, end vi har vist endnu. Og på lørdag, så skal spillerne virkelig være klar til at bruge alt det, de har lært i de første to kampe, siger Thomas Hørlyk.
SK Aarhus - Ringkøbing Håndbold 38-27 (20-13). Betina Kjær 7, Tina Piil Torabi 4, Louise Gundesbøl Sørensen 3, Miriam Juul 3, Iselin Klev 3, Audur Jónsdóttir 3, Katrine Thomsen 3 og Liza Olsen 1.
Læs om kampen på Stiften.dk
Læs om kampen på hbold.dk
Kommentarer:
Anders
'Jeg synes nu ikke jeres spillere manglede motivation før midt i anden halvleg (hvor i var bagud med 10 mål) Jeres store problem er at i ikke har noget forsvar og at det i bund og grund kun Betina Kjær der har liga niveau.
'
Martin
'www.stiften.www skriver under sporten "Kampen endte med overbevisende 38-27, og havde det ikke været for Ringkøbings fremragende målmand, havde sejren været betydeligt større." Sådan ser man jo tingene så forskelligt...'
Per
'Pigerne og de der er omkring holdet har så absolut den fulde opbakning, de har og vil også fremover give os alle mange god oplevelser. OG de kan jo ikke gemme sig bag en anonym facade. Jeg syntes kritik er ok, men det er ynkeligt man vil kopier sin egen tekst, og stadig ikke sætte sit navn på. Ja vi tabte, vi vinder 27-23 på lørdag. Så vær nu en mand og ikke en mus når man giver kritik offentligt :-)'
*****
'Undskyld meeen så fik du vist ikke set kampen ordenligt.. Sara Nirvander reddede jo kun bolde når hun gik forkert af skudene.. Det var bestemt ikke hendes dag for hun blev da trukket rundt i managen.. Men det værste er da nu og have en træner der ikke magter og skifte hende ud.. for selvtilliden må da ligge på et meget lavt sted efter sådan en omgang.. Det er synd for pigebarnet og usselt disponeret af træneren der i den grad må mangle empati for hvordan man motiverer sine spillere.. '
mads
'Jeg behøver ikke komme med kommentar. thomas har sat ord på de ting der er forskellen mellem ligaen og os. Men kæmp videre piger, vi fans støtter jer 100 procent, vh mads'
Jens Oluf
'Uden at jeg have set kampen, så tror jeg nok at Thomas stadig er bedre til at vurdere en kamp end *****. Men når man er så klog som ***** må vedkommende jo mindst være landstræner som "desværre" er bedst på tilskuerpladsen.VÆR DOG ET MANDFOLK OG GIV DIG TIL KENDE. Du burde måske tage at overvære nogle flere af pigernes træning, så tror jeg du vil få et andet syn på trænerens evne til at motivere pigerne.
Det du skriver om motivering af spillerne kan jeg ikke genkende, og jeg har dog trods alt set pigerne træne rigtig mange gange.'
....
'Så må man jo skifte sig selv ud hvis selvtilliden er så lav??'
Per
'syntes meninger skal tilkendegives, og det er helt fint, at være skuffet og uenig i de valg der træffes, men bør man så ikke give sig tilkende!!!!!!!! '
Kaj
'Ja ja rolig nu.'
*****
'Undskyld meeen så fik du vist ikke set kampen ordenligt.. Sara Nirvander reddede jo kun bolde når hun gik forkert af skudene.. Det var bestemt ikke hendes dag for hun blev da trukket rundt i managen.. Men det værste er da nu og have en træner der ikke magter og skifte hende ud.. for selvtilliden må da ligge på et meget lavt sted efter sådan en omgang.. Det er synd for pigebarnet og usselt disponeret af træneren der i den grad må mangle empati for hvordan man motiverer sine spillere.. '
Kontakt
sitemap


