Så er det tid til lidt ferie og restitution for en lettere slidt andenholdstrup, der torsdag spillede sæsonens sidste kamp.
Hjemme i ROFI-Centret blev det til nederlag 31-33 mod Rækker Mølle. Et nederlag, som ikke var stort nok til at fravriste RSU en tilfredsstillende slutplacering som nummer fem.
- Normalt, når man scorer 31 mål i en 3 division damekamp, så vinder man. Men vores store force i denne sæson - defensiven, var smuttet på ferie. Det var en kamp, hvor kun æren stod på spil, og hvor vi ikke måtte tabe med mere end ni mål, hvis vi skulle holde os foran Rækker Mølle og bevare femtepladsen. Vi havde 3 U/18 spillere med som forinden havde trænet 2 timer med førsteholdet, men alle gjorde det fint rent angrebsmæssigt, men manglede den sidste vilje til at løbe hjem og til at være parat, når Rækker Mølle pressede på i højt tempo, siger Jan-Ole Kristensen.
Alle spillere kom på scoringslisten. Også målvogter Anette Christensen, som usvigeligt sikkert scorede på straffekast i sidste sekund.
RSU-Ringkøbing - Rækker Mølle 31-33 (17-21). Malene Pedersen 9, Mai Pedersen 5, Sanne Stengaard 3, Susanne Hamborg 2, Anne Andersen 2, Mette Krupa 2, Mette Sørensen 2, Maibritt Jacobsen 2, Maiken Andersen 2, Katia Lembcke 1, Anette Christensen 1.
Kontakt
sitemap


